Referencer
Hvad Siger Kunderne
Jeg har kommet og fået behandling hos Johanna 3 gange nu, Og hver gang har været fuldstændigt fantastisk.
Første gang jeg fik behandling, var på grund af jeg vågnede op med et voldsomt hold i nakken, hvor jeg slet ikke kunne dreje hovedet, men efter en behandling á 30min, var det fuldstændigt forvundet. Anden gang jeg fik behandling, var det også på grund af hold i nakken og skulderen, det virkede også fantastisk, der skulle dog 2 behandlinger til at fjerne den omgang. Men det tror jeg mere har været på grund af, jeg gik rundt med det i en uge i håb om at det ville gå i sig selv.Jeg vil dog anbefale at gå til Johanna i stedet!
- Vincent Toborg
Jeg har 2 gange været i behandling hos Jóhanna, den dygtige kvinde. Første gang døjede jeg meget af træthed, altså følte mig kronisk træt. Efter en gang behandling var jeg fyldt op af energi, jeg var meget frisk 🙂 Anden gang var det pga. et bygkorn, jeg havde kort tid inden haft et bygkorn, som bare ikke ville forsvinde, lægen måtte til sidst give mig en antibiotika kur for at fjerne det. Ca. En måned efter fik jeg et nyt, denne gang besluttede jeg at prøve akupunktur. Det lyder måske vildt, men dagen efter var der forsvundet og jeg har ikke haft det siden.
Så jeg kan varmt anbefale alle at prøve akupunktur, jeg har aldrig været skuffet 🙂
- Sofie
Jeg er blevet behandlet 4 gange af Johanna. Den ene gang havde jeg en forstuvning af min ankel efter jeg havde faldet. Min ankel var hævet og gjorde ondt når jeg bevægede foden. Johanna behandlede mig en uge efter. Jeg fortalte Johanna om problemet, Johanna giver sig god tid til at lytte, og undersøge anklen jeg følte hun skabte en tillidsfuld stemning.
Jeg er lidt bange for nåle og derfor lå jeg ned på en briks, efter at nålene blev sat i fik jeg et let tæppe henover kroppen, jeg følte ro og varme men også en følelse af noget som strømmede igennem kroppen. Lige efter behandlingen var jeg meget træt. Næste dag var hævelsen næsten væk og smerten meget mindre, efter endnu en behandling var forstuvningen helt væk. Et halt år efter fik jeg en forstuvning i mit knæ også efter et fald, det var nogenlunde samme forløb som med anklen efter 2 behandlinger var knæet normalt uden smerter.
- Nancy Nielsen
MIRAKEL! Jeg har leddegigt i svær grad og får både traditionel gigtmedicin og biologisk medicin via en sprøjte hver uge. Det hjælper, men leddegigten blusser desværre stadig op ind imellem med smerter, ødemer, træthed og infektioner pga lavt immunforsvar. Heldigvis har jeg nu oplevet en behandling hos Johanna, der er uddannet akupunktør, og som har hjulpet mig. Mine smerter og hævelser især i knæ og fingerled forsvandt efter akupunkturbehandling og var væk i nogen tid. Det var en velsignelse.
Jeg er godt klar over, at leddegigt er en kronisk sygdom, som aldrig kan forsvinde, men akupunktur hos Johanna har helt sikkert mindsket smerterne hos mig i en periode og kan klart anbefales. Efter 2-3 behandlinger var mit knæ ikke hævet og smertefrit et stykke tid. Jeg kan derfor opfordre andre til også at forsøge med akupunktur og anbefaler helt sikkert behandlinger hos Johanna.
- Trine Dahl
Jóhanna er en super dygtig akupunktør, jeg har fået mange behandlinger mod smerter, men ikke mindst for afstresning før en præstation, den virker helt fantastisk. Den behandling får jeg nu, hver gang jeg skal spille solo, som musiker. Så til dem som er angste eller urolige før en præstation, det kan være musik eller skulle holde en tale for mange mennesker eller eksamensangst, så kontakt Jóhanna. Jóhanna tager hånd om dig med samtale og et par nåle.
- Helle Toborg
At få akupunktur var i starten en stor udfordring for mig, da jeg har nåleskræk. Jeg lærte dog hurtig at slappe af, da jeg fik dejlig afslappende musik i ørerne. Nålene har hjulpet på min musearm og meget andet. Jeg får stadig akupunktur da jeg har lært at nyde det og det giver mig et godt flow i kroppen og sætter gang i min mave.
Kan varmt anbefales.
- Charlotte Fabritius De Tenagel
Jeg gik med smerter og bevægelsesindskrænkning i to år, på grund af en frossen skulder. Jeg gik til kontrol hos en reumatolog. Jeg fik behandling hos Jóhanna og allerede efter første behandling følte jeg en mærkbar forbedring. Efter tredje behandling var jeg smertefri og havde generobret fuld bevægelighed i mit skulderled. Som social - og sundhedsassistent har en tilstand med en frossen skulder været meget indgribende i mit arbejdsliv og privat har det bland andet påvirket nattesøvnen. Det er nu godt over et år siden jeg fik behandling hos Jóhanna og jeg er stadig symptomfri. Jóhanna virker som en meget kompetent behandler, som er meget imødekommende, behagelig og tillidsskabende.
Alt i alt en god oplevelse, som jeg absolut vil anbefale til andre.
- Anette Hansen
Jeg hedder Agusta og er uddannet farmaceut. På grund af min uddannelse har jeg fokuseret meget på den vestlige lægevidenskab og selvfølgelig på lægemidler.
I august 2014 kom jeg til skade med mit knæ. Jeg tog NSAID og troede selvfølgelig at det ville hjælpe på hævelsen og smerten. Men jeg fik desværre stærkere smerte og mere hævelse og til sidst måtte jeg støtte mig til væggene når jeg gik, både hjemme og på arbejde. Jeg fik tid hos en privatklinik til en MRP skanning som viste at jeg havde revet min menisk over på tværs. Lægen fortalte at han ikke ville tilbyde operation eftersom han var nødt til at fjerne menisken og hvis han gjorde det, så ville knoglerne i knæet glide på hinanden og blive slidte og så jeg hurtigt skulle have et kunstigt knæ. Han sagde at det var bedre hvis jeg forsøgte at leve med tilstanden.
Jeg havde stærk smerte og gik med støtte langs vægge og mit knæ var så hævet at jeg brugte støttebind for knæ fra apoteket i den største størrelse, som jeg havde problemer at få på hver morgen. Johanna Erla, min veninde, læste til akupunktur på dette tidspunkt og jeg spurgte hende om hun kunne hjælpe mig, selvom jeg på det tidspunkt anså akupunktur værende lidt alternativ behandling, som jeg ikke helt kunne stå indenfor. Sidenhen har jeg jo lært at det kræver Sundhedsstyrelsens godkendelse at blive akupunktør. Den første gang jeg kom til akupunktur, så mærkede jeg mærkbar forskel i smerten.
Tredje gang jeg kom satte jeg mit støttebind på det forkerte ben efter behandling fordi jeg ikke kunne mærke smerten og kunne ikke se forskel på knæernes størrelse. Jeg gik to gange om ugen i en måned og så en gang om ugen i to måneder. Derefter holdt jeg op eftersom jeg hverken havde smerte eller hævelser trods mine gåture på 7-10 km 3 gange om ugen. Desværre fik jeg så et tilbagefald i december 2014 eftersom jeg havde været meget aktiv på dansegulvet til julefrokosten, men det tog kun 3 behandlinger og så var alt på plads igen. Jeg vil varmt anbefale Johanna.
- Agusta Gudjonsdottir
Behandler
Jóhanna Erla
Akupunktør og ergoterapeut klinikejer